10-12 muffins
Tilberedningstid: 10 minutter + 20 minutters bagetid
Ingredienser:
- 2 ½ dl revet squash (ca. ½ squash)
- 2 dl mælk
- 2 æg
- ½ dl olivenolie
- 3 dl hvedemel
- 1 dl havregryn
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g revet Le Gruyère AOP Mild
- salt og peber
Tilberedning:
- Tænd ovnen på 200°C.
- Læg den revne squash i et dørslag, så overskydende væde kan løbe fra.
- Pisk mælk, æg og olivenolie let sammen. Tilsæt den revne squash.
- Bland de tørre ingredienser i en anden skål, og rør dem sammen med squashblandingen.
- Tilsæt ¾ af den revne ost, og smag til med salt og peber. Rør rundt i dejen, og fordel den derefter i muffinspanden. Drys resten af den revne ost på toppen.
- Bages i ca. 20 minutter.
Indimellem har vi travlt om morgenen, men dagen starter meget bedre, hvis du får en lækker morgenmad. Disse squashmuffins med gruyere er perfekte til at tage med på vej ud ad døren. Hvis du har tid, kan du selvfølgelig også nyde dem sammen med din morgenkaffe derhjemme.
Musik:
Stereophonics – Have a nice day
Lyt på Spotify