Appenzeller®-omelet med karamelliserede løg

Appenzeller®-omelet med karamelliserede løg

Til 4 personer

Karamelliserede løg:

  • 2 gule løg
  • 2 spsk. smør
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 1 tsk. finthakket frisk rosmarin

Omelet:

  • 12 æg
  • 8 spsk. mælk
  • 4 spsk. smør 
  • 200 g Appenzeller® Black Label
  • salt og peber

Til servering:

  • finthakket purløg 

Tilberedning:

  1. Pil og hak løgene, og læg dem i en kold kasserolle. Tilsæt smør, læg låg på, og varm kasserollen op ved middel varme. Løgene vil snart begynde at frigive fugt og efterhånden koge i deres egen saft, hvilket giver en meget koncentreret smag. Rør rundt med en træske hvert 5. minut, og lad løgene simre i 30-40 minutter. Hold øje med, at de ikke brænder på. (Hvis løgene begynder at blive tørre, kan du tilsætte eddiken lidt før).
  2. Tag låget af, og tilsæt eddike og rosmarin. Skru op for varmen, og bring i kog. Kog blandingen under hyppig omrøring i ca. 15 minutter, indtil væden er reduceret. Sæt løgene til side.
  3. Pisk 3 æg og 2 spsk. mælk pr. omelet sammen med salt og peber (efter smag). Smelt 1 spsk. smør i en dyb stegepande ved middel varme. Tilsæt æggeblandingen, og læg 4 skiver ost ovenpå.
  4. Når omeletten begynder at blive fast i kanten, men stadig er cremet på overfladen, er den klar til servering. Læg en rigelig skefuld karamelliserede løg på, og fold omeletten. Pynt med purløg, salt og peber.

Musik:

Ourchives – Play Pretend

Lyt på Spotify

Enjoy your mornings,

Martin Nordin

WordPress Lightbox