Til 4 personer
Karamelliserede løg:
- 2 gule løg
- 2 spsk. smør
- 1 spsk. rødvinseddike
- 1 tsk. finthakket frisk rosmarin
Omelet:
- 12 æg
- 8 spsk. mælk
- 4 spsk. smør
- 200 g Appenzeller® Black Label
- salt og peber
Til servering:
- finthakket purløg
Tilberedning:
- Pil og hak løgene, og læg dem i en kold kasserolle. Tilsæt smør, læg låg på, og varm kasserollen op ved middel varme. Løgene vil snart begynde at frigive fugt og efterhånden koge i deres egen saft, hvilket giver en meget koncentreret smag. Rør rundt med en træske hvert 5. minut, og lad løgene simre i 30-40 minutter. Hold øje med, at de ikke brænder på. (Hvis løgene begynder at blive tørre, kan du tilsætte eddiken lidt før).
- Tag låget af, og tilsæt eddike og rosmarin. Skru op for varmen, og bring i kog. Kog blandingen under hyppig omrøring i ca. 15 minutter, indtil væden er reduceret. Sæt løgene til side.
- Pisk 3 æg og 2 spsk. mælk pr. omelet sammen med salt og peber (efter smag). Smelt 1 spsk. smør i en dyb stegepande ved middel varme. Tilsæt æggeblandingen, og læg 4 skiver ost ovenpå.
- Når omeletten begynder at blive fast i kanten, men stadig er cremet på overfladen, er den klar til servering. Læg en rigelig skefuld karamelliserede løg på, og fold omeletten. Pynt med purløg, salt og peber.
Musik:
Ourchives – Play Pretend
Lyt på Spotify