Vacherin Fribourgeois AOP og challah med karamelliserede løg

Vacherin Fribourgeois AOP og challah med karamelliserede løg

3,5 timer inklusive hævetid
8 personer

Dej:

  • 300 g hvedemel
  • 100 g mel til hvidt brød
  • 7 g tørgær
  • 30 g stødt melis
  • 180 ml lunkent vand (35-40°C)
  • 2 æg
  • 80 ml solsikkeolie (eller en anden type neutral olie)
  • 1 tsk. salt
  • 25 g puddersukker

Fyld:

  • 120 g revet Vacherin Fribourgeois AOP
  • 1 stort løg skåret i ringe
  • Smør

Finish:

  • 1 pisket æg
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 1 spsk. birkes

Dej:

  1. Bland hvedemel, brødmel, gær og 30 g stødt melis i skålen i en foodprocessor.
  2. Sæt dejkrogen på foodprocessoren, og lad den køre ved lav hastighed, mens du hælder vandet i.
  3. Pisk æg, olie, puddersukker og salt sammen i en separat skål. Hæld æggeblandingen i resten af dejen.
  4. Ælt i 10 til 15 minutter ved lav til middel hastighed, indtil dejen er glat. Dejen må gerne være lidt klæbrig.
  5. Form dejen til en kugle, og læg den i en smurt skål. Dæk den til med husholdningsfilm, og lad den hæve ved stuetemperatur i 1,5 til 2 timer, indtil den er dobbelt så stor.

Fyld:

  1. Mens dejen hæver, laver du fyldet. Smelt en stor klat smør i en stor gryde.
  2. Tilsæt løgringene, og kog dem ved svag varme i 30-40 minutter, indtil løgene er karamelliserede. Rør jævnligt.
  3. Stil gryden til side og lad løgene køle af.

Finish:

  1. Del den hævede dej i tre lige store dele. Rul hver del ud til et rektangel på ca. 30 x 10 cm.
  2. Hvert rektangel dækkes med et tyndt lag karamelliseret løg og revet Vacherin Fribourgeois AOP. Lad en strimmel på 1 til 2 cm være fri på den ene langside. Krydr med peber og salt.
  3. Rul hvert stykke dej sammen på den lange side til en fast rulle, som slutter ved den bare strimmel. Klem samlingen godt sammen.
  4. Læg de tre ruller ved siden af hinanden med samlingerne nedad. Tryk enderne sammen i toppen, og flet det hele til et aflangt brød.
  5. Læg brødet på en bageplade med bagepapir, dæk det til med et håndklæde, og lad det hæve ved stuetemperatur i yderligere 30 minutter.
  6. I mellemtiden skal ovnen forvarmes til 190 °C.
  7. Pensl det hævede brød med det sammenpiskede æg. Bland sesamfrø og birkes i en lille skål, og drys dem over brødet.
  8. Bag i ovnen i 30-40 minutter, indtil brødet er brunt og gennembagt.
  9. Lad brødet køle af og servér med saltet smør.

Et lækkert måltid behøver ikke altid være kompliceret. Nogle gange er en tyk skive lækkert brioche-brød med saltet smør den bedste morgenmad, man kan ønske sig. Fyldet af ost og karamelliserede løg giver dette challah-brød et ekstra pift.

Musik:

The National – Dark Side of the Gym

Lyt på Spotify

Enjoy your mornings,

Elise Noyez

WordPress Lightbox