Tuna melt-sandwich med Emmentaler AOP, cherrytomater og kapersbær

Tuna melt-sandwich med Emmentaler AOP, cherrytomater og kapersbær

Til 4 personer
Tid: ca. 30 minutter

Tunsalat:

  • 1 stilk bladselleri
  • 100 g fintrevet Emmentaler AOP
  • 1 dåse tun i vand på 185 g (MSC), tømt for væske
  • 1 dl mayonnaise
  • ca. ½ tsk. tabasco
  • ½ tsk. salt
  • en knivspids sort peber
  • 4 skiver surdejsbrød af god kvalitet

Fyld:

  • 8 cherrytomater (forskellige farver), skåret i skiver
  • 1 dl finthakkede forårsløg
  • 1 dl overskårne kapersbær
  • 2-3 stilke persille
  • havsalt og friskkværnet sort peber

Tilberedning:

  1. Varm ovnen op til 225°C.
  2. Hak bladsellerien fint, og læg den i en stor skål.
  3. Tilsætte halvdelen af den revne ost, tun, mayonnaise, tabasco, salt og peber, og rør sammen.
  4. Rist brødet i ovnen på midterste rille i 3-4 minutter. 
  5. Fordel tunsalaten på brødskiverne, og drys derefter resten af den revne ost på toppen.
  6. Læg brødskiverne på en bageplade, og bag dem i ca. 10 minutter, indtil overfladen er gylden. 
  7. Mens brødet er i ovnen, kan du tilberede fyldet.
  8. Læg brødskiverne på tallerkener, og anret med tomater, forårsløg og kapersbær ovenpå. Pynt med persille, og slut af med en knivspids havsalt og friskkværnet sort peber. 

Tuna melt – en amerikansk sandwich-klassiker, her i luksusudgave fyldt med smagfuld Emmentaler AOP. Jeg foretrækker at servere dem som åbne sandwiches – sådan er de nemmere at spise, og osten bliver ekstra sprød og lækker. Hvis du foretrækker en lidt stærkere smag, kan du tilsætte et par dråber tabasco.

Musik:

Snoh Aalegra – Feels

Lyt på Spotify

Enjoy your mornings,

Petter Bäcklund

WordPress Lightbox